UltraLøb: det nye Wellness

UltraLøb: det nye Wellness

Ultra løb

Med denne blog vil jeg forsøge at give et anderledes syn på ultra løb, og give et indblik i hvad det på det ene sider giver mig, men også hvad det kræver.

Samtidig håber jeg at denne blog kan inspirere og hjælpe andre med at komme igang med ultra løb.

Inspirations aften med HP og Salomon

Løbs beretningerPosted by Nikolaj Mann Thu, April 26, 2012 19:06:04

Hvor er det fantastisk at være ansat i et firma (HP) der er sponsor på Salomon trail tour DK: http://www.salomontrailtour.dk/sponsors, og derigennem er med til at motivere mine kollgaer til at prøve kræfter med Trail løb.

Onsdag den 26/4-2012 mødtes vi på Geels bakke i Holte, for at teste Salomon udstyr i dette rette element. Fantastisk område som jeg helt sikkert vil lufte mine sko i en næste gang jeg skal overnatte i KBH.

Salomon var repræsenteret igennem, løbeguider og kyndige personer der kunne fortælle om diverse salomon sko, der ligeledes kunne testes.

Min oplevelse var at alle fik pulsen op, og syre i benene... Og naturligvis med masser af Smiles smiley

Glæder mig allerede til onsdag den 2/5-2012 hvor mange af mine kollegaer møder op i Marselisborg, for at deltage i Salomon Trail Touren. Igår var der ingen vindere... Men når vi mødes i Marselisborg, er der nok nogle enkelte der vil tænke over at stopuret vil være tændt under hele løbet. smiley

  • Comments(0)//running.smartmann.dk/#post4

Mors 100Miles Q&A

Løbs beretningerPosted by Nikolaj Mann Thu, April 19, 2012 23:28:48

Q: Kan du fortælle lidt om din deltagelse i Mors 100 Miles?
Nikolaj: ”Jeg har op til den første august 2011 holdt en pause fra ultraløb bl.a. grundet familie forøgelse. Men netop den dag føler mig provokeret af min nabo, der skal til alperne og løbe Trans Alpine Run, hvorefter jeg går hjem googler ultraløb i DK i 2011. Her finder jeg frem til Mors 100 Miles og skynder at tilmelde mig, da det er sidste dato for tilmelding og et max deltagerantal på 40, hvor der på det tidspunkt allerede er 38 tilmeldte.”

”Løbet er i alt 160,9 KM (Mors rundt) og for at gennemføre skal det gøres på under 26 timer. Før løbet havde jeg en drøm om, at kunne gennemføre på lige præcis et døgn, men at jeg gjorde det på godt 21 timer havde jeg slet ikke regnet med. Selve løbet er delt ind i 5 KM depoter, hvor der for hver 5 KM er mulighed for at få forsyninger. Undervejs sørger jeg for, efter hver 10. KM, at indtage en halv liter vand med kulhydratspulver og spormineraler, der hjælper kroppen med nemmere at optage føde og væske. For når man sveder og presser kroppen til det yderste mister man de mineraler, der gør det muligt at optage føde og væske.”

Q: Hvilke forberedelser havde du op til løbet?
Nikolaj: ”I hele forberedelsestiden har jeg levet et helt normalt liv. Det har kun været i ugen op til løbet, at jeg har haft fokus på at spise sundt dvs. at sørge for at kulhydratdepoterne er fyldt op og ikke drikke alkohol. Men eftersom jeg tilmeldte mig løbet i sidste øjeblik havde jeg relativt kort tid til at træne op i. Derfor har jeg i min forberedelsestid benyttet mig meget af mental træning, hvor jeg har visualiseret selve løbet i hoved. Hver gang jeg var i tvivl om jeg gad stå op kl. seks for løbe, så var det dét billede, at se mig selv løbe over målstregen, der fik mig til at stå op og tage løbeskoene på. Så på den måde, var det en enorm forløsning endelig at gøre det, fordi visualiseringen af løbet og målet har fyldt så meget helt op til start. Samtidig har det været utrolig vigtigt, at gøre det her som helt menneske uden at familie og arbejde skulle tilsidesættes fordi jeg skulle følge et stramt trænings- eller kostprogram.”

Q: Er det kun din nærmeste familie, der været en del af dette projekt ?

Nikolaj: ”Det er klart at min kone har trukket et kæmpe læs før, under og efter løbet, men rigtig mange HP’er har også bakket mig op. I HP er der mange mennesker og meget viden… Kate fra HP Print viste sig at være en fantastisk sparringspartner på kostsiden. Mads og Karl fra HP Proliant teamet har været meget behjælpelige med diverse praktiske opgaver. Men det der betød allermest, var det ”digitale heppekor” der fulgte mig på Facebook, det havde enorm effekt.Jeg lavede en opdatering ved 50 miles/ca 9T, og de kommentaterer jeg fik, gav mig et enormt mentalt energi boost – Tusinde tak til det ”digitale heppekor”!

  • Comments(0)//running.smartmann.dk/#post3